Traditionen tro afvikler Favrskov Skakklub (tidl. Hadsten Skakklub) det årlige mesterskab på det store skakbræt ved Lilleåmarkedet.
Aktiviteten afvikles lørdag den 22. august og forbipasserende børn og voksne mulighed for gratis at prøve deres evner i det ædle skakspil mod hinanden eller mod Skakklubbens medlemmer.
Vi håber dog at mange tilmelder sig selve turneringen og dermed deltager hele dagen.
Turneringen foregår over 7 runder + finale med 15 minutters betænkningstid pr. spiller i hver runde.
Første runde starter kl. 10.30. Pause fra 12-12.30. Fjerde runde starter kl. 12.30
Finalen spilles mellem de to førende kl. 15. Førende har hvid! Ved ligestilling afgøres rækkefølge og farvevalg ved almindelig korrektion, evt. lodtrækning. Finalen afgøres i et parti! Ved remis her foretages lodtrækning om stilling og præmiefordeling.
Der er tilmelding på selve dagen mellem 10.00 og 10.15.
Indskud kr. 20. Hele indskuddet går til præmier. Sædvanligvis fordelt med halvdelen af den samlede indskudssum til vinderen. En tredjedel af den samlede indskudssum til nr. 2 og resten d.v.s. en sjettedel til nr. 3. Turneringsledelsen forbeholder sig dog ret til ud fra antallet af deltagere at foretage en anden præmiefordeling herunder forøge eller formindske antallet af præmier.
Medlemmer af Dansk Skak Union kan tilmelde sig via turneringssystemet.
Man kan også ringe eller e-maile senest fredag d. 21. august 2026 på tlf. 21 73 44 37 eller til sten_bo@post5.tele.dk (bemærk _ mellem sten og bo)
