Foruden den årlige festugeturnering dannede Chesshouse den 9. – 11. september rammen om træningen for den stærke ungdomselite. Træner var ingen ringere end Artur Jussupow, tidligere nr. 3 i verden, træner og forfatter til en lang række lærerige træningsbøger. Træningssamlingen startede fredag aften i Chess House, hvor de unge analyserede nogle meget taktisk komplicerede stillinger. Træningen fortsatte lørdag, hvorefter der var grillaften og babyskakturnering. Søndag fortsatte træningen til kl. 15, hvorefter Jussupow returnerede til Tyskland.