Chess House truet af lukning

Chess House i Aarhus er alvorligt lukningstruet. Foreningen, der har eksisteret siden 2001, slås med dårlig økonomi siden svindelsagen for et par år siden og mangel på frivillig arbejdskraft. Dertil kommer at ledelsen i Kulturhus Bunkeren har opsagt foreningen i deres nuværende lokaler og tilbudt Chess House markant dårligere lokaler. 

Der var ordinær generalforsamling den 4. maj, hvor konklussionen var at indkalde til ekstraordinær generalforsamling med henblik på nedlæggelse af foreningen. Den ekstraordinære generalforsamling finder sted den 8. juni kl. 19:00. (Thomas Ochsner/Mads Boe — Dansk Skak Union)

En lukning af Chess House vil på mange måder været et tab for den lokale skak i hovedkredsen, så sidder der nogen derude og tænker – det problem fikser vi lige, så er man mere end velkommen på den ekstraordinære generalforsamling.