To ukrainske stormestre delte førstepladsen i Skanderborg Skakklubs GM-turnering med IM Kassa Korley. Alle scorede 6 point af 9. Af vores lokale deltagere kom Filip Boe, Skanderborg Skakklub ind på en delt 4. – 5. plads med 5 point og en mindre ratinggevinst. Nicolai V. Petersen, ligeledes Skanderborg blev nummer 8 med 3,5 point og lidt rating til samlingen. Endelig måtte Uffe Vinter-Schou sande, at turneringen var for stærk til ham. På 10. pladsen blev det til 1,5 point.
FM Viktor Haarmark Nielsen fra ØBRO sikrede sig sin første IM-norm i GM-turneringen.
EMT-turneringen, der blev spillet i den sidste weekend af GM-turneringen havde deltagerrekord med hele 100 spillere. I øverste gruppe delte FM Martin Matthiesen, FM Nicolai Kvist Brondt og CM Mikkel Vinh Løftgaard førstepladsen med 3 point.