Allan Erik Schmidt Andersen fra Skanderborg Skakklub er konstitueret som FU medlem af Dansk Skak Unions hovedbestyrelse. Allan Andersen overtager posten som sekretær efter Aage Olsen, Randers Skakklub. En post, der blev ledig, da Aage Olsen trak sig tidligere på året på grund af arbejdspres i det civile arbejde.
Allan Erik Schmidt Andersen er tidligere formand for Skanderborg Skakklub, hvor han også i en årrække har været holdleder for klubbens førstehold.