Grå dag i holdturneringen

Efter sidste rundes resultater må hele tre hold fra 6. hovedkreds forlade divisionsturneringen. Det gælder Nordre 2, Sk 1968 3 og Randers Skakklub. Det sidstnævnte hold blot for anden gang i divisionsturneringens historie. Såvel Nordre som Sk. 1968 tabte i sidste runde med 3 – 5. Randers måtte ned med 3,5-4,5. 4-4 havde været nok til overlevelse.

Til gengæld kan vi glæde os over, at Aarhus Skolerne vandt 2. division gr. 3 og rykker op i 1. division, ligesom Silkeborg blev vinder af 2. division gr. 4 og ligeledes rykker op i 1. division. Nordre 1 rykker op i ligaen med en 1. plads i 1. division gr.2, så helt galt gik det ikke.